Go to border, fix it, come back!

april 18, 2007

Efter en delvist skræmmende og tankevækkende, dels spændende og atypisk turisttur i Beirut, var det tid til at pakke og checke ud fra hotellet. Herefter blev vi kørt hjem til Maidas mors lejlighed, hvor vi holdte møde med Maida og Tarek. Maida er en af arbejdshestene i PYO, og Tarek er international sekretær. Vi fik aftalt mulige datoer til afholdelse af et seminar i Libanon dette forår, som skal fungere som opstart til et netværk for ungdomsorganisationer i landet, inspireret af DUF-modellen. Desuden fik vi nogle programdetaljer og andre praktiske ting på plads. En god start på en efterfølgende vanvittig aften..Da det var ved at være tid til at rykke mod lufthavnen, skete der noget hamrende usandsynligt; chaufførens bilnøgle knækkede! Pludselig stod han med to usammenhængende dele af nøglen – og vores tasker var godt gemt af vejen i den låste bil. Vi er lidt i tvivl om hvordan, men kufferterne kom ud, og vi blev kørt til lufthavnen i en anden bil.Og uheldet fortsatte. Da vi ankom til lufthavnen, ville de ikke lade os rejse ud af landet! Det skyldtes, at vores pas ved en fejl var kommet med på turen til grænsen tidligere på dagen, og derfor var blevet stemplet ved grænsen til Syrien, som om vi havde forladt landet d. 12. april. Nu var havde viseren på uret imidlertid bevæget sig over tolv, og det var blevet fredag d. 13.. Da vi ifølge papirerne var ude af Libanon d. 12. men stadig praktisk talt befandt os i landet, var vores ophold her altså ulovligt.Den mærkelige situation afførte en masse ballade. Ziad, PYO’s repræsentant hos partiet og medlem af IUSY-komiteen, skulle tilfældigvis med samme fly som os. Han gjorde en benhård indsats for at få paskontrollørerne til at indse det vigtige i at lade os tage af sted.I første omgang stod den øverstkommanderende dog standhaftigt på udsagnet om, at vi måtte tage tilbage til grænsen selv, få det ordnet og så komme tilbage. Det kunne jo ikke være noget problem at blive et par dage ekstra, når nu vi havde sagt, at vi godt kunne lide Libanon. Han var på alle måder en absurd mærkelig mand og var bl.a. imod immigration, da det ødelægger et lands kultur. På grund af Ziads gode forbindelser og måske vores charme-forsøg, fik vi til sidst lov til at tage hjem og beskytte vores kultur mod indvandrer-faren.FTW har lært os meget – deriblandt ikke at stole på noget som helst andet transportmiddel end din cykel!Efter en 8 timers lang mellemlanding i Milano er vi nu hjemme i godt behold og – trods transportproblemer, totalt søvnunderskud og diverse sygdomme – ved fremragende humør. PYO er en fantastisk organisation, og der er virkelig muligheder i for nogle seje projekter. Vi glæder os meget til det fremtidige arbejde – og pt. til at komme hjem under dynen. Godnat.